Introduktion


Verden af shipping og logistik har oplevet bølger af teknologisk innovation i løbet af de seneste 50 år. Fremskridt inden for hardware og software har revolutioneret mange processer i transport- og logistiksektoren.

Den centrale figur i denne udvikling er transportstyringssystemet (TMS), der kombinerer alle de softwareværktøjer og funktioner, en transportleder har brug for. I denne artikel udforsker vi udviklingen og historien om TMS-software sammen med bemærkelsesværdige begivenheder og relaterede udviklinger i transport- og logistikindustrien.


Tidslinje over bemærkelsesværdige udviklinger inden for transportstyringssoftware
1970'erne
  • Stregkoden
1980'erne
  • EDIFACT-beskedprotokollen
  • De første moderne ERP-systemer (Visual Manufacturing, Epicor)
1990'erne
  • De første TMS-systemer: SAP TM, G-Log, Descartes, Transporeon
  • Fragtmarkeder: TimoCom
2000'erne
  • SOAP-beskedprotokollen og web-API'er
  • Cloud computing
  • Flådestyringssoftware med GPS-sporing
  • Dock-planlægningssoftware
  • Emissionsberegnere: EcoTransIT
2010'erne
  • E-handel bliver mainstream
  • Multi-fragtmand-forsendelsessoftware: ShipStation, ShipEngine, Shippo, ShipBob
  • TMS flytter til skyen og bliver overkommelig for alle virksomheder: Cargoson
  • Virtuelle speditører: Flexport
2020'erne
  • Grøn logistik og bæredygtighed: Parisaftalen
  • Skift fra kulstofregnskab til kulstofemissioner blandt transportbeslutningskriterierne: Cargoson
  • Eksperimenter med AI- og blockchain-anvendelsestilfælde i TMS-software


1970'erne: Stregkoden


Den 12-cifrede lineære UPC-stregkode, skabt af Bernard Silver og Norman Joseph Woodland, ændrede verden af produktstyring. I 1974 blev det første detailprodukt - en pakke tyggegummi - solgt ved hjælp af denne stregkode. Den samme UPC-standard bruges stadig i dag, og stregkoder anvendes overalt, herunder på forsendelsesmærkater.
Den første stregkode, der blev patenteret af Silver og Woodland i 1952, så sådan ud:
Den første, bullseye-formede stregkode (1952)
Den første, bullseye-formede stregkode (1952)



1980'erne: Fødslen af EDIFACT og ERP-systemer


EDIFACT-beskedprotokollen


Ved at samarbejde med ISO udviklede CEFACT EDIFACT-beskedprotokollen i 1986, som hurtigt blev vedtaget som den globale standard et år senere. EDIFACT er en forkortelse for "Electronic Data Interchange for Administration, Commerce and Transport". EDIFACT er et sæt regler, der definerer klare strukturer for forretningsbeskeder, så computersystemer kan kommunikere med hinanden via EDI (Electronic Data Interchange). En EDIFACT-besked er en struktureret tekstfil, der oftest blev overført via FTP (File Transfer Protocol).

Der er hundredvis af beskedefinitioner i EDIFACT, og forskellige versioner for hver. Inden for logistik blev IFTMIN (International Forwarding and Transport Message - Instructions) den mest almindelige EDIFACT-besked, der overførte forsendelsesoplysninger fra afsender til fragtmand.

Eksempel på IFTMIN-besked (transportinstruktion) - 1 EUR-palle til John Doe:

Som du kan se, var den primært designet til at blive skrevet og læst af computere, ikke mennesker.

UNA:+.? '
UNB+UNOA:3+4012345000016:14+4023083000008:14+240823:1550+12345'
UNH+1+IFTMIN:D:96A:UN'
BGM+610::9+1234567+9'
TSR+++3'
FTX+DEL+++Levering til John Doe'
FTX+AVI+++Hr. Adam Doe / 0123-12345678 (Avis modtager)'
FTX+SUR+++SKRØBELIG'
FTX+SPH++T'
TOD+6++EXW'
RFF+DQ:123456'
RFF+ON:654321'
RFF+ITP:PROVIDER-NAME'
NAD+CN+++John Doe+Sample Street 10+Düsseldorf++12345+DE'
NAD+CZ+4012345000016'
NAD+FW+4022128000003'
GID+1+36:CT'
FTX+AAA+++Testgods'
MEA+WT+AAE+KGM:93'
PCI+33E'
GIN+BJ+00340258761202887418'
SGP+1'
GID+2+2:201'
FTX+AAA+++Testgods'
SGP+1'
EQD+201+1'
EQN+1'
UNT+19+1'
UNH+3+IFTMIN:D:96A:UN'
BGM+610::9+1234567+9'
DTM+137:2408200825:203'
TSR+++3'
FTX+SPH++T'
TOD+6++DDP'
NAD+CN+++Sam Doe+Sample Street 12+Demotown++99999+DE'
NAD+CZ+4012345000016'
NAD+FW+4022128000003'
GID+1+1:EP:::Euro pallet'
FTX+AAA+++Testgods'
MEA+WT+AAE+KGM:150'
PCI+33E'
GIN+BJ+00340258761202887425'
UNT+13+3'
UNZ+1+12345'


ERP-systemer


Omkring samme tid begyndte ERP-systemer at vinde indpas. Enterprise Resource Planning (ERP) refererer til software, der hjælper organisationer med at styre deres daglige drift, herunder områder som regnskab og finans, salg, marketing, indkøb, projektledelse, risikostyring og overholdelse, human ressourcer, kundeforhold, logistik og produktion, forsyningskædestyring og mere.

ERP-systemer startede som Material Requirements Planning (MRP)-systemer i 1960'erne, da J.I. Case traktorfirmaet og IBM samarbejdede om at skabe det første MRP-system.

I 1980'erne udviklede MRP sig til MRP II, som kombinerede finanser og regnskab med de traditionelle funktioner i MRP - lager- og materialestyring. Det er sandsynligt, at det første moderne ERP-system var et af de mere avancerede MRP II-systemer, men de var stadig private udviklinger og baseret på mainframe-computere.

Salget af personlige computere eksploderede i begyndelsen af 1980'erne. Termen ERP, som vi kender den i dag, blev officielt introduceret i 1990 af Gartner. Den havde et grafisk brugergrænseflade og omfattede alle områder af produktionsvirksomheden, som ikke var inkluderet i MRP II, som f.eks. human ressourcer, planlægning og salg. I 1990 begyndte ERP-systemer at opleve massiv vækst. De første moderne ERP-systemer på Windows omfattede navne som Visual Manufacturing, Vista, Vantage (Epicor) og KAOS.

Skærmbillede af det tidlige 1990'er KAOS ERP-system (kilde: Stefan Rehnberg, https://stefan-rehnberg.com/probably-the-worlds-first-windows-based-erp-system/)
Skærmbillede af det tidlige 1990'er KAOS ERP-system (kilde: Stefan Rehnberg, https://stefan-rehnberg.com/probably-the-worlds-first-windows-based-erp-system/)


Alle ERP-systemer i 1990'erne brugte en ældre on-premise-model indtil 1996, hvor Netsuite skabte et ERP-system, der fungerede på tværs af en virksomheds forretningsfunktioner, men blev leveret over internettet.


1990'erne: Transportstyringssystemer og dotcom-bølgen


Shippingindustriens overtagelse af Electronic Data Interchange (EDI) banede vejen for en mere struktureret og effektiv dataudveksling mellem afsendere og fragtmænd, hvilket sænkede omkostningerne mangedobbelt, forbedrede hastigheden og reducerede fejl.

Som ERP-moduler


Den udbredte udvikling og brug af forretningssoftware til transportprocesser blev muliggjort af udbredelsen af ERP-systemer i 1990'erne. Ledende ERP-systemer som SAP introducerede specialiserede moduler til transportstyring.

  • I 1987 introducerede SAP sit Transportation Management-modul til SAP ERP, hvilket gjorde det muligt for virksomheder at optimere logistik- og forsyningskædefunktioner. Læs mere om udviklingen af SAP Transportation Management.
  • Global Logistics Technologies (G-Log), grundlagt i 1999, udviklede deres GC3-platform, et omfattende transportstyringssystem og fragtoptimeringssystem. Oracle Corporation overtog G-Log i 2005 og omdøbte GC3 til Oracle Transportation Management (OTM).


Skærmbillede af SAP R/3 leveringsmodulet fra 1996 (kilde: SAP via Wayback Machine, https://web.archive.org/web/19961203120846/http://www.sap.com/r3/products/demo/gpd_04_1.htm)
Skærmbillede af SAP R/3 leveringsmodulet fra 1996 (kilde: SAP via Wayback Machine, https://web.archive.org/web/19961203120846/http://www.sap.com/r3/products/demo/gpd_04_1.htm)


Disse moduler fokuserede primært på processtyring og synlighed for afsenderne og gav et 10.000 fods overblik over deres logistikoperationer, men uden system-til-system-integrationer.

Som Selvstændige Tjenester


Efter succesen med ERP-transportstyringsmodulerne (TM) dukkede selvstændige TMS-løsninger op med større fokus på at opbygge deres egne fragtmandnetværk og tilbyde specialiserede og modulære funktioner:

  • Descartes, etableret i 1981, var en af de tidligste aktører på TMS-landskabet, og deres popularitet voksede især i midten af 2000'erne. De begyndte at tilbyde en suite af transportstyringssoftwareløsninger, der var bygget med modularitet i kernen, hvilket betød, at kunderne kunne mikse og matche forskellige moduler afhængigt af deres behov. Descartes er også kendt for deres store fragtmandnetværk kaldet Global Logistics Network™.
  • Transporeon, grundlagt i 2000 i Tyskland, sigtede mod at udfylde hullet, der blev observeret i de eksisterende ERP-TM-moduler. De forbandt industri- og detailvirksomheder med deres logistikudbydere og skabte et gnidningsfrit flow af information og transaktioner. I 2023 førte Transporeons betydelige indflydelse i Europa til, at de blev opkøbt af Trimble.

Fragtmarkeder


Markedspladser som TimoCom, etableret i 1997 i Tyskland, skabte platforme, hvor afsendere og fragtmænd kunne forbinde sig for at købe, sælge og byde offentligt på fragtlaster og tilgængelig lastekapacitet. Dette reducerede omkostningskrævende tomkørsler og introducerede en måde for afsendere at modtage tilbud på uregelmæssige laster og forsendelser.


2000'erne: Fremvæksten af web-API'er og skyen

Fra envejs- til tovejsdataoverførsel: EDIFACT til SOAP og REST-API'er


2000'erne så fremkomsten af SOAP, som forbedrede begrænsningerne i EDIFACT-beskeder og tilbød tovejs, øjeblikkelig kommunikation og bedre læsbarhed. Efterfølgende fremhævede Roy Fieldings afhandling fra 2000 fremvæksten af REST-baserede API'er, som nu dominerer i softwareindustrien.

Cloud Computing


Skiftet fra traditionelle on-premise-systemer til skybaserede løsninger i 2000'erne revolutionerede logistikindustrien. Cloud computing, populariseret af giganter som Amazon Web Services (2006) og Google Cloud Platform, gav virksomheder en hidtil uset fleksibilitet og skalerbarhed. Descartes overgik i 2001 til en abonnementsbaseret forretningsmodel fra at sælge fuldt udstyrede enterprise-softwarelicenser til at tilbyde software on-demand og blev dermed en af de første SaaS-udbydere inden for logistiksektoren. Nyere TMS-løsninger blev bygget som skybaserede fra starten.

Muligheden for at tilgå data hvor som helst gav anledning til reel tids samarbejde blandt globale teams. Desuden sikrede skyens hurtige implementeringstider og automatiske opdateringer, at virksomhederne kunne følge med de seneste teknologiske funktioner uden de besværlige processer fra fortiden.

Flådestyringssoftware og GPS-sporing


Efterhånden som logistiklandskabet blev mere komplekst, blev behovet for reel tids sporing og effektiv flådestyring tydeligt. Teknologifremskridt i 1990'erne og 2000'erne så fremvæksten af flådestyringssystemer, der integrerede GPS-sporing (telematik).

Den første GPS-satellit blev opsendt i 1978, og Præsident Ronald Reagan åbnede GPS-systemet for offentligheden i 1983, men med en nedsat nøjagtighed på omkring 100 meter. I 2000 underskrev den amerikanske præsident Bill Clinton en lov om at give fuld GPS-nøjagtighed til offentligheden.

Dette gav virksomheder mulighed for at overvåge køretøjers positioner, optimere ruter og indhente detaljerede køretøjsdiagnostikker i realtid. De første køretøjssporingssystemer blev lanceret i slutningen af 1990'erne, og blandt de første løsninger var Frotcom 1.0 (1997) og Fleet Complete (1998), som stadig opererer i dag, efter at have udviklet sig betydeligt og tilbyder avancerede flådestyringssoftwareløsninger.

Flådestyringssoftware bruges både af fragtmænd/speditører og afsendere, der driver deres egen flåde, til at spore, overvåge og planlægge deres leveringer og køretøjer. Afsendere, der bruger deres egen flåde, kan integrere deres flådestyringssoftware i deresTMS, så den kan bruges som en normal transportudbyder ved siden af deres tredjepartsfragtmænd. Se et eksempel på, hvordan denne opsætning fungerer baseret på eksemplet med Fleet Complete FMS og Cargoson TMS.

Dock-planlægningssoftware


For yderligere at strømline logistikoperationerne så 2000'erne introduktionen af specialiseret dock-planlægningssoftware. Disse platforme optimerede lasterampeoperationer, minimerede ventetider og sikrede, at lagre opererede på topniveau. Fragtmænd kunne reservere lastetider i kundens lager. Ved at systematisere ankomsten og afgangen af forsendelser hjalp disse værktøjer med at reducere logistiske flaskehalse som køer af lastbiler og tomgangstider. En af de første dock-planlægningssoftwareløsninger på markedet var C3 Reservations, udviklet af C3 Solutions, etableret i 2000.

I dag foretrækker de fleste afsendere ideelt set at centralisere alle deres transportstyringsbehov i én software. De fleste TMS-udbydere har nu bygget deres egne dock-planlægningssoftwaretilbud, som kan integreres gnidningsfrit med din TMS-løsning (eksempel dock-planlægningssoftware - Loading Calendar).

Moderne TMS-integreret dock-planlægningssoftware: Loading Calendar (udviklet af Cargoson)
Moderne TMS-integreret dock-planlægningssoftware: Loading Calendar (udviklet af Cargoson)



2010'erne: Digital transformation


E-handel og multi-fragtmand-forsendelsessoftware


I 2010'erne havde alle kædebutikker en online tilstedeværelse. Med e-handelsplatforme som Shopify (lanceret i 2006), Magento (2007) og WooCommerce (2011), der gjorde det hurtigt, nemt og overkommeligt for virksomheder af enhver størrelse at lancere en online butik, voksede e-handelssalget som en procentdel af det samlede detailsalg i USA fra 0,9% i 2000 til 14% i 2020. Da online butikker ofte sælger over hele verden og i varierende mængder, brugte købmændene ofte forskellige fragtmænd og havde brug for en måde at styre deres forsendelser effektivt på. Dette forårsagede en hurtig stigning i multi-fragtmand-forsendelsesplugins til e-handelsplatforme, for eksempel:

Disse plugins blev brugt til at automatisere nogle af det, et fuldt udbygget TMS ville, som f.eks. fragtmandvalg, etiketudskrivning og forsendelsesnotifikationer, men tilføjede funktioner, der var specifikke for behovene hos e-handelsvirksomheder som f.eks. automatiserede returneringer og branding af sporing.

Skybaserede transportstyringssystemer


Med udgangspunkt i skyfundamentet fra 2000'erne oplevede 2010'erne en bølge af overtagelse af skybaserede TMS-løsninger. Denne overgang gjorde de store, fuldt udstyrede TMS-softwaresystemers funktioner overkommelige for alle virksomheder, ikke kun enterprise-kunder. Den estiske Cargoson, etableret i 2018, var et eksempel på denne overgang og tilbød et overkommeligt, omfattende og skybaseret TMS, der var tilgængeligt for virksomheder af alle størrelser.

Som værende sky-native sikrer disse platforme tilgængelighed fra enhver lokation, øjeblikkelige opdateringer, hurtige implementeringstider og dramatisk lavere softwareomkostninger. Ved at kombinere funktionerne fra et traditionelt transportstyringssystem og moderne multi-fragtmand-forsendelsessoftware gjorde systemer som Cargoson det muligt for moderne afsendere at integrere med alle deres fragtmænd - store eller små - i en ensartet proces, på kundeforespørgsel og uden ekstra gebyrer.

Læs mere: https://www.cargoson.com/da/blog/transportstyringssystem-til-smaa-virksomheder

Se en demo af et moderne multi-fragtmand-transportstyringssystem (Eksempel med Cargoson):



Virtuelle speditører


Ved at blande traditionelle speditørtjenester og digitale kapaciteter dukkede virtuelle speditører op som disruptorer. Flexport, grundlagt i 2013 i USA, er et bemærkelsesværdigt eksempel og udnyttede teknologi til at automatisere spedition og toldeklarering.


2020'erne: Grøn logistik og bæredygtighed


Bæredygtighedsbevægelsen har vundet momentum siden starten af 2000'erne. Værktøjer som EcoTransIT (Ecological Transport Information Tool), introduceret allerede i 2003, blev skabt for at give virksomheder mulighed for at beregne energiforbrug og emissionsdata for fragtransporter.

Parisaftalen


Siden Parisaftalen i 2015 har der været øget fokus på standarder for finansiel risiko fra drivhusgasemissioner. Deltagelsen i drivhusgasregnskab og -rapportering er vokset betydeligt over tid. I 2020 rapporterede 81% af S&P 500-virksomhederne scope 1- og scope 2-emissioner.

Fra kulstofregnskab til reel tids transportemissionsberegning


Fokus er dog skiftet fra retrospektivt kulstofregnskab til faktisk, proaktiv adfærdsændring i 2020'erne. Dette kan illustreres med platforme som Cargoson, der var pionerer inden for inklusion af reel tids transportemissionsberegning direkte i logistikchefens dashboard, hvor der dagligt træffes transportbeslutninger. Denne proaktive tilgang gjorde det muligt for virksomheder at træffe miljøvenlige transportbeslutninger og markerede et brud med det retrospektive kulstofregnskab.

CO2-ækvivalente drivhusgasemissioner som nyt transportbeslutningskriterium (Cargoson)
CO2-ækvivalente drivhusgasemissioner som nyt transportbeslutningskriterium (Cargoson)


Hvis du gerne vil teste og lege med forskellige forsendelsesdata, kan du bruge den offentligt tilgængelige transport-CO2-emissionsberegner.

Fremtidige tendenser


Når branchen ser fremad, præsenterer den potentielle integration af AI og blockchain i TMS lovende muligheder. Disse teknologier, der i øjeblikket er i testfasen, lover at bringe forbedret gennemsigtighed, effektivitet og sikkerhed til transportstyringssektoren.


Konklusion


Fra stregkoder i 1970'erne til eksperimenter med AI og blockchain i 2020'erne har transportstyringssoftwarens rejse været præget af innovation. Med hvert årti har TMS-softwareløsninger konstant udviklet sig, og fremtiden gemmer uden tvivl endnu flere muligheder.


Forfatterens note: Denne artikel er et levende dokument, der er tiltænkt at udvikle sig over tid. Hvis du finder nogen udeladelser, unøjagtigheder eller bare har forslag, spørgsmål eller yderligere indsigter, er du velkommen til at sende mig en e-mail på [email protected].